Med maj og juni rundt om hjørnet venter der traditionen tro en hel del helligdage forude. I Danmark ser man frem til Store Bededag, Kristi Himmelfart og Pinse, mens man på den anden side af sundet har blandt andet 1. maj og Sveriges Nationaldag i kikkerten. Som kalenderen ser ud i år, er det umiddelbart dem i Danmark, der har flest fridage at se frem til.

April afsluttes i år bemærkelsesværdigt på både dansk og svensk side. Fredag den 30. april er således Store Bededag i Danmark og Valborgsaften i Sverige. Store Bededag - en helligdag der har eksisteret siden 1686 - falder altid den fjerde fredag efter påske og blev etableret, idet man ønskede at samle en række forskellige bededage til én helligdag. Store Bededag findes ikke i Sverige, hvor dagen dermed er en almindelig arbejdsdag. Om aftenen den 30. april fejrer svenskerne hvert år forårets komme med bål og fyrværkeri på den såkaldte Valborgsaften.

Valborgsaften finder altid sted den 30. april - aftenen før den 1. maj, som i kraft af sin status som arbejdernes internationale kampdag har været en officiel helligdag i Sverige siden 1938. Også i Danmark har mange mennesker mulighed for at svinge den røde fane, men dagen er ikke officielt en helligdag. På mange arbejdspladser - særligt inden for den offentlige sektor - bliver den 1. maj dog betragtet som en halv eller hel fridag. I år falder den 1. maj imidlertid på en lørdag og dermed er der mange, som ikke får en fridag på den konto.

Jesus, Helligånden og Gustav Vasa

Næste helligdag er Kristi Himmelfartsdag, som altid falder seks torsdage efter skærtorsdag og dermed i år den 13. maj. På Kristi Himmelfartsdag, som er en helligdag på begge sider af sundet, mindes man - i hvert fald i teorien - Jesus’ opstigen til Himmelen. I Danmark er det almindeligt, at man holder en feriedag om fredagen og dermed får en fire-dages weekend.

Weekenden efter byder også på en helligdag i både Danmark og Sverige. Det drejer sig om pinsedag, som altid falder en søndag - i år søndag den 23. maj. Pinsen, som falder syv søndage efter påske, handler om Helligånden og anses som en fest for dennes gøren og laden. Dagen efter, mandag den 24. maj, er det 2. pinsedag, hvilket er en helligdag i Danmark. I Sverige afskaffede man 2. pinsedag i 2005 for i stedet at holde fri på nationaldagen den 6. juni.

Den beslutning kan svenskerne så ærgre sig over år som i år, idet den 6. juni falder på en søndag, hvor mange mennesker alligevel har fri. Baggrunden for nationaldagen er, at Gustav Vasa den 6. juni 1523 blev kronet til konge, og dermed blev det svenske rige grundlagt. Dagen før, lørdag den 5. juni, er det Grundlovsdag i Danmark, og her fejrer man indførelsen af den første danske grundlov. Den blev underskrevet den 5. juni 1849 af Kong Frederik den 7. Dagen er ikke en officiel helligdag, men mange har dog en halv eller hel fridag.

Svenskernes store højtid: Midsommer

Sæsonens store finale finder sted i Sverige og indledes med den traditionsrige Midsommeraften, som i år falder fredag den 25. juni. Det er en stor begivenhed i Sverige, og mange mennesker deltager i midsommerfester, hvor der blandt andet danses rundt om en høj stang - den såkaldte majstang - smukt dekoreret med blade og blomster. Dagen efter - i år lørdag den 26. juni - er det midsommerdag, og dette er en helligdag - hvor selv de fleste butikker holder lukket.

Bemærk i øvrigt, at de fleste butikker i Sverige holder åbent – om end i begrænset omfang - på de fleste svenske helligdage, mens de danske butikker er lukkede på danske helligdage.