Opdateret d. 2. marts 2010
Øresundsbron blev indviet den 1. juli 2000 og dermed blev den fysiske forbindelse mellem de to halvdele af Øresundsregionen startskuddet til en fantastisk udvikling. Öresundskomiteens direktør Mikael Stamming giver os en introduktion til Øresundsregionens 10:e år:
Det var en usikker og turbulent begyndelse for både bro og region, som det er for alle ”nyfødte”, men efterhånden er der mange ting der faktisk fungerer, blandt andet på grund af Öresundskomiteens arbejde og støtten fra EU gennem Interreg-midlerne. De strukturelle forandringer, som er sket omkring Øresund, har været store: titusindvis af danskere er flyttet til Skåne, titusindvis af svenskere har fået job i København og omegn, udnyttelsen af oplevelser, handel, kultur, natur i fritiden er blevet grænseoverskridende aktiviteter til glæde for hele Øresundsregionen.
10 år i fællesskab
Og nu fylder både bro og region 10 år! Det er der al mulig grund til at fejre - en 10-årsfødselsdag er oplagt til at bruge som løftestang for at skabe nye traditioner og nye forbindelser. I forbindelse med organiseringen af 10-årsprojektet er der etableret en styregruppe. Denne gruppe består af virksomhederne. Business Region Skåne, Wonderful Copenhagen, Malmö stad, Øresundsuniversitetet, Øresundsbron og Öresundskomiteen. Med markeringen af jubilæet vil vi bl. andet sætte fokus på vores fælles identitet og kulturarv gennem en lang række store som små begivenheder. Alle begivenheder vil tage udgangspunkt i dette fælleskab og sammen skal det manifestere regionen og være med til at skabe nye netværk og traditioner på tværs af Øresund. En ny kulturel bevidsthed om vores fælles regionen
33 000 løber den 12 juni
Der arbejdes med et væld af forskellige events og begivenheder i løbet af hele 2010, der spænder vidt fra bogudgivelser, samarbejdsprojekter, film- og tegnekonkurrencer for børn, kulturelle arrangementer over til sportslige dyster. Den mest markante fejring finder sted den 12. juni kl. 16.00. Da Øresundsbroen er det fysiske bindeled og et visuelt ikon, har det været oplagt at gentage succesen med en halvmaraton fra København til Malmö, over broen. 33.000 løbere fra hele verden, har meldt sig og arrangørerne måtte melde udsolgt allerede ved juletid sidste år. Løbet bliver en folkefest med brunch, storskærm og underholdning i startområdet allerede fra kl. 10.00, ikke bare for alle løberne, men for der har lyst til at være der.
Grænseoverskridende musik
Vandet i Øresund bliver også centrum for fejringen med et matchrace ”Hvem kommer først til København”? Alle øresundsborgere i alle aldre er inviteret i at deltage i dysten. Det svenske skib ”Ostindiefararen Götheborg” vil sejle under broen, gennem Øresund et par gange i løbet af sommeren og saluttere fødselsdagsbarnet med sine kanoner. Regionens originale kulturliv, med en rig og omfattende musikscene samt international anerkendt arkitektur skal fremvises for borgerne, så der skabes en forståelse og stolthed over Øresundsregionens formåen. Music Around, som startede i 2002, er et helt unikt samarbejde på musikområdet melem Øresundsregionens orkesterinstitutioner. Music Around arrangeres hvert andet år med skiftende tematik. Temat for Music Around 2010 er ”Begyndelser” og handler om musik fra de ti førsta år i hvert sekel, med begyndelse i 1600–1610 frem til nutiden, 2000–2010. I anledning af jubilæet har Music Around indgået et samarbejde med de store kunstinstitutioner, og skabt Music & Art Around. Indenfor denne ramme er der en egen serie med koncerter på kunstinstitutionerne. Det er ambitionen at der på sigt kan skabes nye platforme for nyskabende experimentelle møder mellemmusik og kunst og som udfordrer publikums forventninger.
Svensk-dansk køkken
Udover det har regionen nogle af de bedste restauranter i Nordeuropa. Det originale svenske og danske køkken henter i disse år stor international anerkendelse på gourmetfronten. Så forskellige arrangementer med udgangspunkt i regionens madkultur, skal også skabe rammerne for en række aktiviteter. Et cykelløb med både elite og bredde ligger på tegnebordet og forventes løbe af stabelen i september. Denne gang går turen nord om via Helsingborg og Helsingør med start i Malmö. Også videnskaben får sin helt egen plads. En hel uge vil der være fokus på videnskabelige teaterforelæsninger, nobel-arrangementer, videnskabelige opdagelses klubber for børn, tematiske tænketanke og meget mere.
Øresundsting og ØRUS
Sidst med ikke mindst, står dette års Øresundsting også i jubilæets tegn. Øresundstinget afholdes den 28. maj og det er en årlig tilbagevendende konference som henvender sig til politikere, beslutningstagere, erhvervslivet, forskningsmiljøer og andre aktører, der har interesse i regionen. Hvert år, sit tema og temaet for 2010 er, udover jubilæet, den øresundsregionale udviklingsstrategi også kaldet ØRUS. Igennem længere tid har Öresundskomiteen i samarbejde med medlemsorganisationerne arbejdet på en ny regional udviklingsstrategi for Øresundsregionen. Formålet med strategien er at skabe fundamentet for en attraktiv Øresundsregion for indbyggere, erhvervsliv og besøgende, der samtidig er internationalt konkurrencedygtig. Strategien, som præsenteres den 28. maj på Luftkastellet, Malmö, indeholder en vision for Øresundsregionen 10 år frem, samt en mere konkret strategi for hvordan vi sammen når disse mål.