Opdateret d. 3. april 2012
I det store hele fungerer det svenske grundskolesystem som det danske, men der findes dog visse forskelle. Den svenske grundskole er 9-årig. Det er ikke muligt at tage en 10. klasse, som man kan i Danmark.
Kommunale og private skoler
I Sverige er langt de fleste skole kommunale. Da er det kommunen, som driver skolerne. Der findes også såkaldte fritsående skolor, hvilket svarer til privatskoler i Danmark. De har vanligvis en anden pædagogisk retning end de kommunale skoler, for eksempel Montessori eller Waldorf eller en særskildt religiøs retning. Målet for undervisningen skal være det samme i både kommunale og private skoler. De private skoler er åbne for alle og skal være godkendte af Skolinspektionen.
Skolepligt
I Sverige har man skolepligt. Det betyder, at det er obligatorisk for alle børn at få undervisning på grundskoleniveau, altså fra første til niende klasse. De børn, som af forskellige årsager, ikke kan gå den i almindelige folkeskole, tilbydes undervisning i specialskole. Grundskolen i Sverige varer i ni læseår.
Skolemad
I Sverige serveres der hver dag varm mad til frokost, både i grundskolen og i gymnasiet. Maden er gratis.
Dansk eller svensk skole?
Hovedreglen er, at børn skal gå i skole i det land, hvor man bor. I specielle tilfælde og under visse særlige omstændigheder kan det være muligt at have sit barn i dansk skole, selvom familien bor i Sverige. Kontakt den kommune det gælder, og få oplyst hvilke regler, de har. Bor man i Danmark og gerne vil have sit barn i en svensk skole, må man kontakte den pågældende svenske kommune og høre om mulighederne.
Skolverket
Den myndighed, som arbejder med hvordan skolen skal styres, hedder Skolverket. Det er Skolverket, som står for de nationale rammer og retningslinjer for, hvordan uddannelsen skal drives i Sverige.