Navnedag er ikke noget man fejrer specielt i Danmark, og på senere år er det også blevet mindre almindeligt i Sverige. Man ønsker dog stadigvæk hinanden tillykke med navnedagen, eller ”namnsdagen” som det hedder på svensk, og i nogle hjem giver man desuden ”namnsdagspresent” eller spiser lagkage for at fejre dagen.

I den svenske kalender har hver dag et eller to navne. Man har navnedag den dag, der har samme navn som en selv.

Traditionelle navnebetydninger

Visse navnedage har en betydning, ikke bare for personer med samme navn, men også rent traditionelt. For eksempel er Anna-dagen den 9. december den dag, hvor man skal lægge ludfisken i blød, hvis man følger de gamle juletraditioner. Midt på sommeren ligger "fruentimmerugen". Det er en hel uge, som kun har kvindenavne. Anders-dagen den 30. november bruger man i et ordsprog om vejret: "Om Anders braskar, julen slaskar" og "Om Anders slaskar, julen braskar". Det betyder, at hvis det er minusgrader på Anders-dagen, så vil der være plusgrader i julen og omvendt.