Opdateret d. 19. januar 2012
Forældre som ikke bor sammen med sit barn skal betale "underhållsbidrag" (børnebidrag) til sit barn. Underhållsbidraget skal bidrage til forsørgelsen af barnet. Hvis den forælder, som skal betale underhållsbidrag ikke gør det, har barnet ret til et tilskud - "underhållsstöd" - fra Försäkringskassan.
Underhållsbidrag (børnebidrag)
Underhållsbidrag er det bidrag til barnets forsørgelse, som den forælder barnet ikke bor hos, skal betale. Det gælder uanset om I har fælles eller enkelt forældremyndighed. Hvis barnet bor lige meget hos begge forældre, behøver ingen af jer betale underhållsbidrag.
Bidragets størrelse
I som forældre skal selv aftale, hvor stort bidraget skal være. Udgangspunktet er, at bidraget skal dække barnets behov og beregnes fra jeres økonomiske råderum. På Försäkringskassans hjemmeside er der tabeller, som kan hjælpe jer med at udregne niveauet for bidraget. Det kan være smart at lave en skriftlig aftale, som regulerer hvor meget, som skal betales i børnebidrag. På Försäkringskassans hjemmeside kan I få hjælp til at udregne bidraget. Hvis I ikke kan komme overens, kan bidraget faststilles i en domstol.
Hvis forældrene ikke betaler
Hvis den forælder, skal betale børnebidrag, ikke følger aftalen, kan den forælder, som barnet bor hos, begære at den såkaldte kronofogden inddriver bidraget. I så fald skal aftalen være skriftlig og begge forældres underskrift bevidnet af to personer.
Underhållstöd fra Försäkringskassan
Hvis den forælder, skal betale underhållsbidrag, ikke betaler bidraget, har barnet ret til underhållstöd fra Försäkringskassan. Underhållstödet er skattefrit og indkomstafhængigt.
Yderligere information
Kontakt Försäkringskassan for yderligere information om underhållsbidrag og underhållstöd
.