Din genvej til god information

Barselsdagpenge

Opdateret d. 30. januar 2012

Den ydelse, du får under din barselsorlov eller børnepasningsorlov i Sverige, kaldes "föräldrapenning" (barselsdagpenge). Det er "Försäkringskassan", som administrerer föräldrapenningen (barselsdagpengene). Når du arbejder i Sverige, har du ret til orlov med föräldrapenning på samme vilkår som svenske borgere. Föräldrapenningen udbetales fra to forskellige ydelsesniveauer. Det ene er baseret på din indkomst (max 440 000 SEK/år 2012), mens den anden giver dig et fast beløb. Hvis den ene forælder arbejder i Danmark, har denne ret til dansk ydelse.

Orlovens længde

Föräldrapenningen giver dig, der arbejder i Sverige, for at være ledig fra arbejdet for at tage hånd om dit barn i sammenlagt 480 dage. Ved fælles orlov har hver forælder ret til 240 dage. Af disse er 60 dage reserveret til hver forælder, mens de øvrige dage kan overflyttes fra den ene til den anden. Föräldrapenningen kan udbetales frem til barnet fylder otte år eller afslutter første klasse i skolen.

Ydelsens størrelse

Den ydelse du er berettiget til under din orlov beregnes af Försäkringskassan. Ved beregningen tager Försäkringskassan udgangspunkt i din aktuelle indkomst.

Ydelsen ændrer sig i løbet af orlovsperioden:
 
• De første 180 dage er ydelsen på 80 procent af den tidligere indkomst, dog højst 935 SEK per dag (2012) før skat. Det forudsætter, at du har arbejdet mindst 240 dage i træk op til fødslen. Ellers får du grundbeløbet på 180 SEK (2012) om dagen (”sjukpenningnivå”).

• De næste 210 dage har du altid ret til 80 procent af den beräknade inkomsten under det närmaste året. Den maksimale ydelse er dog stadig 910 SEK per dag (2011) før skat (”grundnivå”).

• De sidste 90 dage er ydelsen på 180 SEK (2012) om dagen (”lägstanivå”).

Fordeling af barslen

Moderen og faderen har hver ret til 240 af de 480 dage. Den ene forælder kan overdrage sine dage til den anden forælder med undtagelse af 60 dage, som er reserveret til moderen eller til faderen. I løbet af barnets første år kan forældrene være hjemme samtidig og få ’föräldrepenning’ for samme dage – såkaldte dobbeltdage. Maksimalt kan forældrene tage 30 dobbeltdage.

Orlov før og efter fødslen

Inden fødslen har moderen ret til at holde orlov med föräldrapenning i op til 60 dage før beregnet fødsel. Til forskel fra det danske system indgår disse 60 dage i de samlede 480 dage. De trækkes altså fra det antal dage, som kan anvendes efter fødslen. Hvis en tilsvarende dansk ydelse er givet for det samme barn i en periode, trækkes denne tid fra de 480 dage.

Søg om barselsdagpenge

For at påbegynde udbetalingen af föräldrapenning skal du indsende et såkaldt ”moderskapsintyg” til Försäkringskassan. Attesten får du fra din jordemoder på din Mödravårdsventral. Når Försäkringskassan modtager attesten, sender de information om föräldrapenning til dig. Du kan ansøge om ydelsen direkte på Försäkringskassans hjemmeside eller ved at ringe og bestille blanketten ”Begäran Föräldrapenning”, som du udfylder og sender ind. Telefonnummeret er 020 524 524.

Guides & værktøjer

billede af værktøj