Opdateret d. 30. marts 2012
Efter barnet er født, er det normalt at moderen og barnet bliver mindst et par timer på fødeafdelingen. Dette for at jordmoderen kan se, at alt er som det skal være med både mor og barn. De fleste bliver dog endnu længere.
Hvor længe må man blive?
På store sygehuse er der er ofte en begrænsning på, hvor længe, man må blive efter at barnet er født. Det er normalt, at flergangsfødende bliver ét døgn og at førstegangsfødende bliver to. Reglerne er forskellige, så forhør dig hos det aktuelle sygehus eller hos din jordmoder.
Efter hjemkomsten
Direkte efter hjemkomsten fra fødslen er det også tid til at tage kontakt til en såkaldt barnavårdscentral (BVC). I nogle tilfælde er det BVC, som tager kontakt til dig – ellers må du selv ringe til dem. I booker et møde med en barneplejerske, som siden kommer til at følge dit barn frem til fem års alderen. Du kan frit vælge, hvilken BVC du vil gå hos.
Det kan være rart at have gjort sig dette klart, allerede inden fødslen. Via linket til Region Skåne finder du information om forskellige barnavårdscentraler og om hvordan du gør for at vælge.