John Skovbo, 46, har boet i Sverige siden 1994, hvor kærligheden til en svensk stewardesse og hendes klingende sprog bragte ham til hendes hjemby Halmstad. For fem år siden sadlede han om fra jobbet som personalechef i en mellemstor svensk virksomhed til rollen som selvstændig erhvervsdrivende og personlig livvagt. Han synes generelt, svenskerne er søde og rare - men lidt for glade for papirarbejde.

Der er kun én måde at komme rigtig ind i det svenske samfund på for en dansker, hvis du spørger John Skovbo, og det er at kaste sig ud på dybt vand. Bor man sammen med for mange andre danskere går det ud over integrationen, mener han. ”Så lærer man ikke sproget, vanerne eller kutymerne. Skal man være i det svenske samfund så skal man ikke bo i en dansker-koloni.” Og netop de små kulturelle forskelle der adskiller de to nabofolk er noget, John har haft rig mulighed for at sætte sig ind i under de mange år han både har boet og arbejdet i Sverige.

Svensk med indbygget høflighed

”Det er de små ting, man gør i hverdagen”, forklarer han, ”svenskerne har mere høflighed indbygget i deres sprog, mens danskere er mere direkte. Hvis man er på en restaurant siger man i Sverige ’undskyld, har de et bord?’ En dansker ville bare sige, han ville ha’ et bord!” John har efterhånden lært at tilpasse ikke bare sit sprog, men også lidt sin attitude, afhængigt af om det er en dansker eller en svensker, han taler med. 

John bor i Halmstad med sin kone og deres to sønner, som måske ikke taler helt så meget dansk, som han kunne ønske. ”Men de bliver mere og mere interesserede i det danske med alderen”, siger han. Familien har talt om at flytte til Malmø, men ejendomspriserne er lidt anderledes nu end da parret købte deres hus for sølle 790.000 kroner, og siden har finanskrisen sat en kæp i hjulet på planerne.

Stærke fagforeninger

For fem år siden var John personalechef i en mellemstor svensk virksomhed, men nu har han selv startet sit eget konsulentbureau, der primært har opgaver i Danmark. Samtidig har han en mere eventyrlig side, der har ført til bijobs både som personlig livvagt og med beskyttelse af søfarende mod pirater.

Den gang John arbejdede som personale- og økonomichef i en svensk virksomhed oplevede han at svenskerne som regel var meget imødekommende - ”det er søde og rare mennesker” som han siger – men også en del frustration over organisationen på arbejdspladsen.

”I Sverige har man fagforeninger der efter min opfattelse står noget stærkere end i Danmark. De har flere fingre med i spillet” forklarer han. ”På den arbejdsplads var der mange, der var vandt til at udføre det samme arbejdsmoment hele tiden og det var ikke særlig fleksibelt, så jeg talte med den lokale faglige repræsentant på arbejdet og vi satte os ned og lavede nogle selvstændige grupper, hvor medarbejderne selv kunne styre deres arbejdstid i forhold til nogle opsatte mål og resultater. Vi var helt fremme i skoene. Men da vi så skulle iværksætte det så satte medarbejderne sig helt på tværs pga. fagforeningen. Jeg tænkte: det er løgn det her. Vi havde brugt flere uger på at organisere det, og de fleste medarbejdere var enige i de enkelte jobbeskrivelser…”

John har heller ikke meget til overs for det papirarbejde, der indgår i at drive en virksomhed i Sverige. ”Alle de registre og blanketter der skal udfyldes”, siger han med et smil. ”Hvis man er en af dem der klager i Danmark over dokumentationskravet overfor myndighederne, så skal man altså vide at det er sværere i Sverige.”