Opdateret d. 23. februar 2012
Statsborgere fra Norden og EU-landene
De nordiske lande har indgået en aftale, der betyder, at nordisk statsborger ikke behøver arbejdstilladelse for at arbejde i et andet nordisk land. Hvis du er dansk statsborgere, behøver du dermed ingen arbejdstilladelse for at arbejde i Sverige.
Hvis du er statsborgere fra et EU-land udenfor Norden, må du opholde sig i Sverige i tre måneder uden arbejds- og opholdstilladelse. Hvis du vil blive i landet i mere end 3 måneder, skal du søge om opholdstilladelse hos Migrationsverket.
Statsborgere fra lande udenfor EU
Hvis du er statsborger fra lande udenfor EU skal du have arbejdstilladelse for at arbejde i Sverige. Arbejdstilladelsen skal du i de fleste tilfælle søge fra dit hjemland eller fra dit seneste bopælsland.
Hvis du ikke er EU-statsborger og flytter fra Danmark til Sverige, skal du være opmærksom på, at du mister din danske arbejds- og opholdstilladelse. Hvis du flytter tilbage til Danmark skal du derfor søge arbejds- og opholdstilladelse igen.